Resumé
Nærværende afhandling klarlægger hvilke designledelsesmæssige problematikker der opstår ved implementeringen af design med en empatisk tilgang.
For at definerer hvad empatisk design er, gør jeg brug af designforskning for at kortligge en empatisk designdiskurs.
Jeg bidrager i denne afhandling til feltet designledelse ud fra en hypotese om at jeg har udført empatisk designpraksis, da jeg i 2012 færdiggjorde mit Masters projekt i Design; Health and Wellbeing fra Kingston University i London. Her opnåede jeg indsigt i en hemiplegisk patients fysiske, psykologiske, sociale og emotionelle udfordringer. Hemiplegi er en lammelse i den ene side af kroppen, grundet hjerneskade eller en blodprop.
Jeg designede et genoptræningsredskab i tekstil, baseret på observation, interviews, prototypeudvikling og tests. Redskabet blev ligeledes udviklet i samarbejde med eksperter, fagpersoner og en hemiplegisk patient. Dette resulterede i en mangesidet rolle for udførelsen af empatisk designpraksis.
I en refleksion over denne rolle fremkommer et mønster af gentagne problematikker og udfordringer. Ud fra dette mønster udvikler jeg nye retningslinjer for en metodik der kan gavne andre i forsøget på at lede og udføre empatisk design. Disse metoder vælger jeg at kalde: Experience-based Problem Solving, Empathic Visual Transformation, Participatory Making, Facilitating Participants.
Metoderne udgør hvordan man kan implementere empatisk design i en virksomhed. Hvis dette skal lykkes, skal en organisation være bevidst om de designledelsesmæssige problematikker der er forbundet hermed. For at imødekomme disse udfordringer har jeg udarbejdet seks designkriterier til hvordan man effektivt kan implementere empatisk design ud fra et strategisk, taktisk og operationelt niveau i en organisation.
- Første kriterium er baseret på det faktum at empatisk design tager tid at planlægge, strukturere, evaluere samt udføre. Processen kræver inddragelse af forskellige fagdiscipliner i et design team og fordrer derfor en forskningsbaseret tilgang, for at skabe størst indsigt i en patients liv.
- Andet kriterium omhandler hvordan en empatisk designpolitik kan påvirke de implicitte i designprocessen samt en organisations mind-set.
- Det tredje kriterium tager udgangspunkt i hvordan Experience-based Problem Solving skal ses som en driver i designprocessen.
- Fjerde kriterium dokumenterer vigtigheden af Empathic Visual Transformation som en metode til at dele viden mellem design teamet og organisationen. Metoden fostre fælles forståelse samt sikrer at alt indsamlet data dokumenteres og gemmes.
- Femte kriterium validerer metoden Participatory Making til at skabe redskaber der kan hjælpe et design team til at opnå banebrydende indsigt ved hjælp af afprøvning, for derved at tilegne en følelsesmæssig forståelse for en patients situation. En metode der ikke vil virke hensigtsmæssig hvis ikke deltagerne bliver kreativt stimuleret til at være produktive gennem Facilitating Participants.
- Det sidste og sjette kriterium er baseret på den tålmodighed og tillid både designlederen og design teamet bør have for at udføre den
empatiske designagenda effektivt. Designprocessen vil vise sig som iterativ og derfor være eksperimentel i sin udførelse. For at drage nytte af essensen af empatisk designpraksis skal både designlederen og design teamet acceptere hinanden og have tillid til denne form.
Afslutningsvis vil disse seks designkriterier være med til at løse de designledelsesmæssige problematikker samt sikre en central rolle for patienten, når en organisation ønsker at anvende empatisk design for at løse sundhedssektorens fremtidige udfordringer.
